Åben konsultation

Konsultation uden forudgående aftale tilbydes hver mandag og torsdag eftermiddag, hvor man kan blive tilset af læge eller sygeplejerske med en akut eller anden simpel problemstilling.

Der er åben konsultation hver mandag og torsdag mellem kl. 14.00 og 15.00.

Man møder blot op og skanner sit sundhedskort fra kl. 14.00, hvorefter sekretæren vil kalde patienten op for visitering.

Hos lægen vurderes f.eks.:

  • ·         Feberbørn
  • ·         Mavesmerter
  • ·         Diarré
  • ·         Hoste
  • ·         Kørekort 1. gangs - side 1 af attesten SKAL være udfyldt inden, du kommer ind til lægen. 
  • ·         Ledsmerter
  • ·         Ondt i ryggen
  • ·         Udslæt

Lægen kan IKKE i den åben konsultation foretage:

  • ·         Forsikrings- eller kommuneattester
  • ·         Graviditets- eller børneundersøgelser
  • ·         Konsultation der kræver tolk
  • ·         Medicingennemgang
  • ·         Samtaler
  • ·         Årskontrol af kronisk sygdom

Hos sygeplejersken vurderes f.eks.:

  • ·         Bihulebetændelse
  • ·         Dyrebid
  • ·         Halsbetændelse
  • ·         Lungebetændelse
  • ·         Nedgroede negle
  • ·         Ondt i ørerne
  • ·         Sår, IKKE kroniske, men kun akutte
  • ·         Undersøgelse for blærebetændelse
  • ·         Undersøgelse for kønssygdom
  • ·         Øjenbetændelse

Sygeplejersken kan IKKE i den åbne konsultation foretage:

  • ·         Blodprøver
  • ·         Tidskrævende undersøgelser som
    • hjertekardiogram (ekg),
    • lungefunktionsundersøgelse (LFU),
    • sårbehandling af kroniske sår        
    • øreskylning
  • ·         Årskontrol af kronisk sygdom

 

Konsultationen forventes at vare 5-7 minutter. Ventetiden kan være meget forskellig fra gang til gang og man kan ikke anmode om at komme til en bestemt læge eller sygeplejerske i den åbne konsultation.

Tilbuddet er til dig, der ønsker en hurtig vurdering eller behandling af et konkret helbredsproblem uden ventetid i flere uger. Du skal altså IKKE ringe i telefontiden, men blot møde op i klinikken mandag eller torsdag i ovenstående tidsrum. 

I tilfælde af akut sygdom hos en af vores behandlere samt i ferieperioder kan der være begrænsning på patientantallet i åben konsultation og lidt længere ventetid må påregnes. 

Vær opmærksom på, at lægehuset sideløbende med åben konsultation også har patienter, der kommer til almindelig aftalt konsultation. Disse patienter kaldes ind på de aftalte tidspunkter og du kan derfor opleve, at nogle patienter kaldes ind før dig, selv om de ikke har ventet lige så længe som du har.

Kommer du med tegn på luftvejssygdom, bedes du have mundbind på, når du kommer.