Fysioterapi

Direkte til fysioterapeut

Fra den 31. marts 2025 – 31. december 2026 har borgere i Region Sjælland mulighed for at gå direkte til en fysioterapeut og få behandling med tilskud uden først at skulle have en henvisning fra deres praktiserende læge.

  • Find en fysioterapeut på overenskomst med Region Sjælland på sundhed.dk/ findbehandler
  • Bestil tid direkte – ingen lægehenvisning nødvendig
  • Ved første konsultation vurderes det, om et behandlingsforløb med tilskud er relevant
  • Hvis der ikke er bedring efter seks uger, bør du kontakte din læge
  • Du kan modtage behandling i op til 12 måneder, hvis det er nødvendigt

 

Du skal fortsat bruge en lægehenvisning:

  • Hvis du ønsker at få behandling hos en fysioterapeut uden for Region Sjælland
  • Hvis du ønsker hjemmebehandling fra en fysioterapeut (mobil fysioterapi)
  • Hvis du selv bor uden for Region Sjælland
  • Hvis du ønsker vederlagsfri fysioterapi

Tilskud uden lægehenvisning gælder heller ikke hos fysioterapeuter uden overenskomst med Region Sjælland.

 

Hvad gælder, hvis jeg vil gøre brug af min sundhedsforsikring?

Så kan du også henvende dig direkte til en fysioterapeut med ydernummer i Region Sjælland uden at have en lægehenvisning.

Din fysioterapeut vurderer dit behandlingsbehov ved første konsultation. Hvis fysioterapeuten finder det nødvendigt, skal han/hun sende dig til nærmere undersøgelse hos din læge.

Hvis din sundhedsforsikring ønsker at få dokumentation for den videre behandling, skal du bede om at få det fra din fysioterapeut, og du skal selv bringe det videre til forsikringsselskabet.

 

Find fysioterapeut på Sundhed.dk